Handelsbetingelser

Effektiv Undervisning
Høstvej 6E
2800 Kongens Lyngby
TLF: +45 3024 2244

Herunder finder du vores handelsbetingelser og vilkår for vores kurser og for vores e-learning abonnementer. Har du spørgsmål til vores betingelser, så kontakt os på anja@forstaamatematik.dk

Køb og betaling af abonnement på online-kurser

For at få adgang til Forstå matematiks online-kurser, skal brugeren tegne et abonnement, hvor brugeren samtidig opretter en konto, der er tilknyttet til abonnement. Brugeren skal være over 18 år for at kunne oprette abonnementet. Det  kræver forældregodkendelse, hvis brugeren er under 18 år.

Abonnementet er et løbende abonnement og bliver automatisk fornyet til samme pris og med samme abonnementslængde som det forrige, medmindre andet fremgår. Abonnementet fortsætter indtil brugeren opsiger abonnementet på brugerens Mine kurser side. 

Betaling

Betalingen for abonnementet bliver opkrævet forud for den pågældende abonnementsperiode og bliver trukket automatisk via de kortoplysninger, som brugeren har angivet ved oprettelse. Når betalingen er sket får brugeren en kvittering tilsendt på mail, som ligeledes kan tilgås via brugerens Mine kurser side. Betalingen sker gennem PensoPay – læs mere på deres hjemmeside omkring sikkerheden ved betaling.

Autorisering på debitkort

Ved debit kort, vil du kunne se at pengene er reserveret på din konto og at dit rådighedsbeløb vil her stå som værende mindre. Annullerer du eller webshoppen efterfølgende din ordre, så kan webshoppen ikke hæve pengene, men reservationen vil fortsat gælde i en periode. Bemærk at kun din bank (eller kortudsteder) vil kunne ophæve reservationen.

Autorisering på kreditkort

Pengene vil først hæves fra din konto og fremgå af dit overblik når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Denmark – Kroner (DKK)

Effektiv Undervisning benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Effektiv Undervisning’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Køb af abonnement med gratis prøveperiode

Vi tilbyder at brugeren kan få adgang til vores online-kurser via en gratis prøveperiode. I disse tilfælde skal brugeren indtaste kortoplysninger, dog trækkes der ingen penge fra kundens kort i prøveperioden. Når prøveperioden udløber bliver betalingsabonnementet aktivt og der trækkes penge fra brugerens kort. Hvis brugeren ikke ønsker abonnementet efter prøveperiodens udløb, skal brugeren sørge for at opsige abonnementet inden prøveperioden er slut. Abonnementet kan opsiges inde på brugerens Mine kurser side.

Ændring af kortoplysninger

Brugeren har altid mulighed for at ændre sine kortoplysninger. Kortoplysningerne kan ændres på kundens Mine kurser side efter køb af abonnementet.

Brug af online-kurser

Abonnementet til online-kurser kun til eget brug og må ikke deles med andre personer. Hvis dette overtrædes, annullerer Forstå matematik kundens adgang til online-kurserne med det samme. 

Ophavsret

Alt indhold på forståmatematik.dk samt undersider tilhører Forstå matematik og må ikke kopieres, videredistribueres eller promoveres. 

Fortrydelsesret

Brugeren har 14 dages fortrydelsesret fra købsøjeblikket af et  abonnement, medmindre brugeren har taget abonnementet i brug, dvs. logget ind på brugerens Mine kurser side.

Opsigelse af abonnementet

Brugeren kan til enhver tid opsige sit abonnement på sin Mine kurser side. Opsigelsen træder i kraft når den igangværende abonnementsperiode er udløbet. Hvis der ikke skal opkræves penge for den næste abonnementsperiode, skal abonnementet opsiges inden den igangværende abonnementsperioden udløber.

1:1 undervisningsforløb

Alle 1:1-forløb betales inden forløbets start eller i aftalte rater. Beløbet refunderes ikke, når forløbet er i gang . Heller ikke i tilfælde af, at du ikke ønsker at gennemføre hele forløbet og dermed stopper undervejs. Ydelsen leveres efter aftale med kunden.

Aflysning

Ved afbud senest 24 timer inden sessionens start, kan sessionen rykkes til et andet tidspunkt. Ved afbud senere end 24 timer før sessionens start refunderes sessionen ikke (dog undtaget tilfælde af pludselig opstået sygdom. Her bedes du ringe og aflyse så hurtigt som muligt). Afbud til en aftalt session skal være skriftligt på mail til anja@forstaamatematik.dk  eller på telefon 30242244 på sms eller opkald senest 24 timer før aftalt tid.

Jeg forbeholder mig ret til at aflyse en session såfremt der opstår sygdom eller andre akutte hændelser hos mig. Hvis jeg grundet sygdom eller andet bliver nødsaget til at aflyse en del af forløbet, refunderes et beløb svarende til det antal sessioner, du har tilbage.

Fortrydelsesret

Der gives ikke fortrydelsesret på varer købt i vores webshop da varen er af sådan art, at der i henhold til dansk lovgivning ikke kan eller bør ydes returret.

Læs mere på forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her:
http://ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse anja@forstaamatematik.dk

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.